I Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Din viden er et vigtigt værktøj, når du skal udvikle stærke løsninger sammen med vores forretninger. Sådan hjælper du med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

HR Operations Specialist til Bygma Gruppens Hovedkontor

 

Brænder du for HR-administration, og har du øje for detaljen? Trives du i en koordinerende rolle med ansvar og mange bolde i luften? Så er du måske vores nye HR Operations Specialist!

 

Hos Bygma Gruppen søger vi en struktureret og engageret HR Operations Specialist, som vil spille en nøglerolle i vores HR-team. Udover at få ansvar for en bred vifte af HR-opgaver, herunder administration og koordinering af interne uddannelsesaktiviteter, vil du være superbruger på vores læringsplatform (LMS), hvor du får ansvaret for administration, vedligeholdelse og koordinering af læringsressourcer.

 

I rollen vil du få tæt dialog med ledere og medarbejdere i vores forretninger, hvilket gør dig til en central sparringspartner på tværs af organisationen.
 

Dine primære opgaver:

 

  • Koordinere Bygmas interne uddannelsesaktiviteter, fx den populære Sales Excellence-uddannelse, i samarbejde med HR Udvikling
  • Publicere jobopslag og administrere stillinger i vores rekrutteringssystem
  • Udarbejde ansættelseskontrakter og sikre overensstemmelse med jura og politikker
  • Vedligeholde HR-årshjulet og drive processerne omkring dette
  • Koordinere introduktionsforløb for nye medarbejdere, herunder direktører og elever
  • Ansvarlig for opsætning af medarbejder- og elevsamtaler samt løbende opfølgning på, at disse bliver afholdt
  • Anmeldelse af arbejdsulykker samt håndtering af Bygma Gruppens seniorordning

 

Hvem er du?

Vi søger en kollega med en relevant HR-uddannelse og mindst 3-5 års erfaring, gerne fra en lignede stilling i en mellemstor eller stor virksomhed. Du har et skarpt øje for detaljer og trives med struktur. Du får energi af at tage ansvar og sikre høj kvalitet i dit arbejde og HR’s aktiviteter

 

  • Du er stærk administrativt og trives i en koordinerende rolle
  • Har erfaring med HRIS-systemer, gerne SuccessFactors
  • Arbejder selvstændigt og tager ejerskab fra start til slut
  • Formår at jonglere flere opgaver uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • Er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt

 

Vi tilbyder:

En central rolle i vores dedikerede HR-team, hvor du får masser af ansvar og indflydelse. Du får 14 kollegaer i HR som varetager områderne; Operations, Development, TA, Løn og Arbejdsmiljø. Hos Bygma Gruppen bliver du en del af en stærk kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok. Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 2.600 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. i 2023 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.


Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, som matcher dine kvalifikationer, og vi værdsætter også, at der er plads til fritid, så du kan lade op og blive den bedste version af dig selv.
 

Kan du se dig selv hos os?

Send dit CV og en motiveret ansøgning senest den 10. december 2024 via vores rekrutteringssystem – vi ser frem til at høre fra dig! Vi screener løbende og inviterer til samtale, så snart vi møder de rette kandidater.


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.