Sælger til Bygma Viby Sj.
Vi søger en erfaren sælger til vores trælast i Bygma Viby Sj., hvor kunderne er et mix af private og professionelle håndværkere.
Bygma Viby Sj. står vi midt i en spændende udvikling. Vores vores fysiske rammer er gennem en længere periode blevet opgraderet og gjort tidssvarende. Nu er det vores salgsteam, der skal styrkes med endnu en dygtig og dedikeret kollega, der vil være med til at sætte retning og skabe værdi - både for vores kunder og for forretningen.
Jobbet
Du kommer til at være med til at sætte retningen for fremtiden i forretningen og bliver en central del af vores salgsteam. Her får du ansvaret for en række større erhvervskunder. Din opgave bliver at rådgive og servicere kunderne og engagere dig i deres idéer - allerede på tegnebrættet. Derudover vil du skulle udvikle relationen til disse kunder - med høj faglighed, troværdighed og forståelse for deres behov og forretning. Samtidig vil du også være en vigtig del af salget til vores lokale, private kunder, som i stigende grad søger kompetent sparring og god service.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være sælger i Bygma, forventer vi, at du:
- er fagligt godt klædt på til at rådgive kunderne og motiveres af at skabe resultater
- ved, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk og kan skabe og fastholde stærke kunderelationer
- forstår, at kundernes byggeprojekter kræver stram styring og leverancer til tiden
- trives i et miljø med mange bolde i luften og sætter en ære i at levere løsninger, der matcher kundens virkelighed
- har godt humør, gåpåmod og er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
- har minimum 5 års erfaring fra trælastbranchen
I Bygma Viby Sj. får du:
- et spændende og selvstændigt job med ansvar for egne kunder
- en arbejdsplads med høj trivsel, stærkt sammenhold og kort vej fra idé til handling
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- en stærk og professionel virksomhed i ryggen med klare værdier og stor faglig tyngde
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 25. juni 2025. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædelse efter aftale. I Bygma Viby Sj. vil du få 15 kolleger og referere til salgschef Christian Lyng. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian Lyng på chly@bygma.dk
Om Bygma
Bygma A/S er en virksomhed med 64 forretninger og 1.800 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning på cirka 10 milliarder kroner i 2023 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.