Kommunikationskoordinator - ekstern kommunikation
Brænder du for at skabe skarp og engagerende kommunikation? Er du struktureret og formår at håndtere store og små kommunikationsprojekter? Har du evnen til at formulere og skrive fængende og faktabaseret, samt sætte dig ind i forskellige sammenhæng og problemstillinger? Så er du den kandidat vi søger til vores marketing afdeling i Bygma.
Hos Bygma søger vi en dygtig kommunikationskoordinator, der kan kombinere kreativitet og struktur i arbejdet med at styrke vores brand og tage medansvar for Bygma A/S’ eksterne kommunikation.
Stillingen:
Som en vigtig del af vores marketingafdeling får du en central rolle i at planlægge og eksekvere vores eksterne kommunikation. Sammen med dine 15 engagerede kolleger skaber du stærke kampagner og udvikler vores platforme. Du refererer direkte til marketingdirektøren og vil arbejde på tværs af organisationen for at sikre en sammenhængende kommunikationsindsats. Vi løser kommunikationsopgaverne internt, hvor kommunikationen er en vigtig del af organisationens interne og eksterne fortælling.
Dine primære opgaver:
- Udfærdige pressemeddelelser og øvrig ekstern kommunikation.
- Indgå i arbejdet med store og små kommunikationsindsatser og kampagner – som projektleder og projektdeltager.
- Ansvar for at vedligeholde, opdatere og udvikle vores koncernhjemmeside og øvrige eksterne kanaler.
- Generel tekstudarbejdelse til marketingmaterialer og invitationer til events.
- Eksekvering af dag-til-dag opgaver, som dukker op - i samarbejde med teamet.
Om dig:
- Du har en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller marketing.
- Som person trives du i et dynamisk miljø, hvor uforudsete opgaver lander på dit bord.
- Du får energi af at arbejde med både strategiske projekter og praktiske opgaver.
- Du er struktureret og driftsstærk og kan balancere både kort- og langsigtede projekter.
- Du trives som holdspiller, men kan også arbejde selvstændigt og forstår, at de bedste ideer og løsninger opstår i fællesskab og i samarbejde med forskellige kompetencer.
- Du er god til at skrive og i det hele taget er en dygtig indholdsproducent på tværs af kanaler og formater.
- Evner at navigere i en stor organisation med mange interessenter.
Vi tilbyder:
En central rolle i vores dedikerede marketing team, hvor du får masser af ansvar og indflydelse. Hos Bygma Gruppen bliver du en del af en stærk kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, som matcher dine kvalifikationer, og vi værdsætter også, at der er plads til fritid, så du kan lade op og blive den bedste version af dig selv.
Kan du se dig selv hos os?
Send dit CV og en motiveret ansøgning senest den 15. januar 2025 via vores rekrutteringssystem – vi ser frem til at høre fra dig! Vi screener løbende og inviterer til samtale, så snart vi møder de rette kandidater.
Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Om Bygma:
Bygma A/S er en virksomhed med 65 forretninger og 1.800 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning på cirka 10 milliarder kroner i 2023 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.