Indkøbskoordinator til Bygma Gruppen
Jobbet
Du vil indgå i et stærkt team, hvor du bliver koordinator for vores pivate label SOLID. Dine basisopgaver vil ligge i det analytiske og administrative, herunder statistikker, markedsføringstiltag, kontrakter og leverandørkontakt. Alt sammen krydret med en god omgang ad hoc-opgaver, der løbende kan udbygges i forhold til dine kompetencer. Branchekendskab er en fordel men ikke et krav.
Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt - med mulighed for at lære produkter og branchen rigtig godt at kende.
Om dig
Har du lyst til at være indkøbskoordinator i Bygma, forventer vi, at du:
• er struktureret, analytisk og har flair for tal
• evner at arbejde på tværs med produktchefer, indkøbere, marketing og leverandører
• har stærke skriftlige kompetencer og gode læse- og stavefærdigheder, da der i perioder vil være en del korrekturlæsning af nye emballager og manualer
• er ansvarsbevidst og udviser ejerskab for dine opgaver
• er en holdspiller, som bliver motiveret af en kollektiv præstation
• er fortrolig med MS Office-pakken, særligt Excel
• har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (er ikke et krav)
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 3. juni 2026. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædelse efter aftale. I Bygma Gruppens Hovedkvarter vil du få 15 kolleger og referere til drifts- og sourcingdirektør Rasmus Bruun Bækkel. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Bruun Bækkel på (+45) 2810 5934 .
Om Bygma Gruppen A/S
Bygma Gruppen A/S beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen A/S er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på 11,6 milliarder kroner i 2025 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.