Indkøbskoordinator til Bygma Gruppen
Vi søger en indkøbskoordinator til trælastafdelingen på vores hovedkontor i Søborg. Du bliver en del af et lille og effektivt team i Bygmas centrale indkøbsafdeling, som bl.a. står for forhandling af rammeaftaler, kategoristrategier og opfølgning på leverandørperformance.
Jobbet
Du får en alsidig hverdag med både administrative og analytiske opgaver – fx statistikker, markedsføringstiltag, kontrakter og leverandørkontakt. Du får hurtigt et godt indblik i både produkter og branchen, og dine opgaver kan udvides i takt med dine kompetencer.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til branchen, men det er ikke et krav. Til gengæld lægger vi stor vægt på, at du har erfaring med Excel og trives med tal og struktur.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Som indkøbskoordinator i Bygma forventer vi, at du
• er struktureret, analytisk og har flair for tal
• er ansvarsbevidst og udviser ejerskab for dine opgaver
• er en holdspiller, som bliver motiveret af en kollektiv præstation
• trives med tal og struktur
• har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (er ikke et krav)
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 20. november 2025. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædese efter aftale. I Bygma Gruppens Hovedkvarter vil du få 25 kolleger og referere til Rasmus Bruun Bækkel. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Bruun Bækkel på (+45) 2810 5934.
Om Bygma
Bygma A/S er en virksomhed med 71 forretninger og 1.900 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning på cirka 10,7 milliarder kroner i 2024 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.