Indkøber til Scandinova (Barselsvikariat)
Vi søger en dygtig Indkøber, der kan styrke vores team!
Hos Scandinova er vi et dedikeret team på 45 medarbejdere, som leverer gulvløsninger af høj kaliber og kvalitet. Vi er Danmarks mest komplette gulvgrossist og en del af Bygma Koncernen. Vores fokus er at yde et højt serviceniveau til vores kunder herunder hurtige og optimale løsninger. Vi har hovedkontor i København og gulvcentre i København, Brøndby, Odense, Århus og Aalborg. Vi er en velfungerende og dynamisk organisation og vores største styrke er medarbejderne, som er fagligt dygtige og yder professionel rådgivning i vores brede produktprogram.
Gennem vores gulvcentre fokuserer vi på lak og slib samt belægning, ligesom vi har specialiseret os i fliser gennem flisedesign. Vi har adskillige agenturer, som forhandles og distribueres eksklusivt på det danske marked.
Jobbet
Dine primære arbejds- og ansvarsområder bliver, sammen med vores øvrige indkøbsteam, at sikre at vi har de rigtige varer på lager i de rigtige mængder, og til de rigtige priser. Du får egne leverandører og får her ansvaret for alt fra indkøbsplanlægning til opfølgning på diverse nøgletal. Den daglige kontakt er primært med leverandører, Salg, Lagerchefen samt vores eksterne lager.
Du vil blandt andet få ansvaret for Flise-kategorien der bl.a. består af polske, spanske og italienske keramiske fliser og producenter.
Dine primære opgaver:
- Indkøbsordrer samt opfølgning på leveringer og deadlines
- Leverandørkontakt og varedisponering
- Vedligeholdelse af max/min
- Produktdata vedligeholdelse og oprettelse af nye varer
- Samarbejde med Salg om forecast på produkter
- Samarbejde med Salg om løbende udvikling af sortiment
Dine kvalifikationer
- Du har gerne erfaring fra en lignende stilling
- Du har en relevant faglig uddannelse, men ikke mindst har du god forretningsforståelse
- Du har erfaring med Office pakken, og synes at Excel er et fantastisk værktøj
- Du er dygtig analytisk og er rigtig god til tal, men bevæger dig gerne væk fra skærmen for at undersøge nærmere
- Du behersker engelsk på brugerniveau
- Du er stærk kommunikativt, men som det allervigtigste er du empatisk og god til at lytte
- Du har flair for systemer (vi anvender Dynamics 365 -Business Central).
Personlige kendetegn
Du er positiv som person, og motiveres af et godt samarbejde i teamet. Du arbejder struktureret, er god til at finde løsninger, og giver ikke op, selvom du møder udfordringer indimellem. Du kan lide at sætte tingene i system, og ser det som en udfordring at kunne være med til at udvikle rammerne. Du er en god forhandler, og værdsætter et godt partnerskab med dine leverandører, og så er du en god købmand, der har næse for den gode forretning.
Vi tilbyder
Et spændende og afvekslende job med masser af udfordringer. Der er derfor masser af mulighed for at få indflydelse, og for både faglig og personlig udvikling. Vi har et positivt og uformelt arbejdsklima, hvor vi har det rart og sjovt sammen på tværs af alder og faglig baggrund. Løn- og ansættelsesvilkår er efter kvalifikationer. Startdato vil være 1. april, så der er 14. dages overlevering.
Ansøgning
For at søge jobbet skal din ansøgning fremsendes online via linket i bunden af jobannoncen senest 11. februar 2025. Vi gør opmærksom på, at kun ansøgninger fremsendt via linket nedenfor registreret og besvares.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Jacob Storm på telefon 2612 6039.
Scandinova A/S er en gulv- og keramikflisegrossist- virksomhed, som henvender sig til professionelle gulvhåndværkere, gulvlæggere, gulvslibere, tæppehandlere, køkken- og badforhandlere, pavillon byggere oa. med et bredt sortiment i ALT til gulvet, som f.eks. et bredt udvalg af fliser, linoleum, trægulve, laminatgulve, vinyl, kork, tæpper, tæppefliser, profiler, lim, spartelmasse, olie, gulvlak, sandpapir, maskiner, værktøj, sikkerhedsudstyr, arbejdstøj og meget andet – altså ALT til gulvet. Vores største styrke ligger i vores personale, som er fagligt dygtige og yder professionel vejledning og uddannelse i vores brede produktprogram.