I Bygma ved vi, at en byggeplads kræver stram styring og leverancer til tiden. Vi forstår, at vores effektivitet er afgørende for projektet. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Varemodtager til Bygma Roskilde

 

Vi søger en varemodtager til vores butik i Bygma Roskilde, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

 

Jobbet

Din primære opgave bliver pakning af ordrer i butikken efter tablet, samt vareopfyldning og orden i salgsarealet.Du og dine kolleger hjælper hinanden som et stærkt hold med at holde orden og sætte varer på plads, så vores lager og butik altid fremstår ryddeligt og ordentligt – med de rigtige varer på det rigtige sted!

 

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være varemodtager i Bygma, forventer vi, at du:

•    forstår at et effektivt lager kræver orden og struktur
•    leverer professionel kvalitet til tiden
•    er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
•    er klar på fysisk arbejde, da jobbet primært er vareplukning i vores ca. 1000 m2 butik

 

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma A/S, der er en landsdækkende kæde med 62 udsalgssteder, beskæftiger ca. 1.700 ansatte. Bygma A/S er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, der beskæftiger godt 2.600 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. i 2023 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.
 
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
 
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

 

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 27. maj 2024 Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse efter aftale. I Bygma Roskilde vil du få 100 kolleger og referere til Morten Petersen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Morten Petersen på (+45) 2812 3350.

 


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.