I Bygma er vores sælgere mere end sælgere. De er også kompetente fagfolk med et solidt fokus på at rådgive om de helt rigtige lægter. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Tilbudsberegner til Region Nordøst og Region Sydøst

 

Kan du, og har du dét, som skal til for at være en unik tilbudsberegner? Så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega, som hjælper vores kunder i Region Nordøst og Region Sydøst – primært professionelle håndværkere.

Din arbejdsplads vil være på Sjælland.

 

Jobbet
Begge regioner har store og små byggeprojekter – derfor bliver dine opgaver at:

  • beregne licitationer, større byggesager og projekter
  • gennemgå udbudsmateriale og indhente tilbud hos vores leverandører og samarbejdspartnere
  • hjælpe vores kunder med at vælge bæredygtige materialer i projekterne
  • færdiggøre tilbud og følge op i samarbejde med vores sælgere

 

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Din uddannelse er ikke vigtig for os, men det er din erfaring med tilbudsberegning. Så hvis du vil have succes hos os, forventer vi, at du:

  • er positiv og kundeminded
  • har erfaring fra byggebranchen
  • forstår, at kundernes byggeprojekter kræver stram styring og leverancer til tiden
  • forstår, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

 

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét

Bygma A/S, der er en landsdækkende kæde med 62 udsalgssteder, beskæftiger ca. 1.700 ansatte. Bygma A/S er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, der beskæftiger godt 2.600 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. i 2023 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

 

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold.

Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

 

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

 

Kan du se dig selv hos os?

Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 19. juni 2024. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

 

Tiltrædelse er efter aftale. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Regionsdirektør Morten Kvist på (+45) 2612 2912 og Regionsdirektør Thomas Sjøstein på (+45) 2637 7890.

 

 


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.