I Bygma ved vi, at gode ledere skaber resultater. Derfor investerer vi i at få de bedste. Vores lederprogram er for dem, der vil gå forrest og vise vejen. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Salgschef til Bygma Roskilde

 

Vi søger en ny salgschef i Bygma Roskilde, fordi vores nuværende salgschef har taget næste skridt i sin karriere og er blevet forfremmet til direktør i en anden forretning internt i Bygma.

 

Jobbet
Som salgschef indgår du i afdelingens ledergruppe & har personale- & resultat ansvaret for din afdeling der aktuelt består af 8 trælastsælgere. Du står i spidsen for afdelingen og har ansvaret for, at du og dine medarbejdere leverer varen. Du bliver selv direkte involveret i salgsarbejdet og får ansvaret for at vedligeholde og udbygge egen kundeportefølje.

 

Du er motiverende i din lederstil og afstemmer forventninger, strukturerer og følger op, så du får det bedste ud af dit salgsteam.

 

Bygma Roskilde er en af Bygmas største forretninger og betjener både store, landsdækkende entreprenører og typehusfirmaer samt en lang række lokale håndværksvirksomheder. Med en stærk lokal position er Bygma Roskilde den førende lokale trælast i samarbejdet med håndværksvirksomheder og spiller dermed en central rolle i det lokale erhvervsliv.

 

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være salgschef i Bygma, forventer vi, at du:

•    forstår, at kundernes byggeprojekter kræver stram styring og leverancer til tiden
•    motiverer dit team til at tage ansvar for egen udvikling
•    forstår, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
•    er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

 

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
 
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

 

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 15. oktober. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

 

Tiltrædelse efter aftale. I Bygma Roskilde vil du få 98 kolleger og referere til salgsdirektør Torben Andersen. Du bliver en del af en fagligt stærk og engageret medarbejdergruppe med høj anciennitet og et stærkt fællesskab. Her hjælper vi hinanden på tværs, tager ansvar og bidrager aktivt til, at vi sammen når vores fælles mål.

 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Torben Andersen på (+45) 2834 8177.

 

Om Bygma A/S

Bygma A/S er en virksomhed med 64 forretninger og ca. 1.700 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger mere end 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen A/S er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på 11,6 milliarder kroner i 2025 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.