I Bygma har vi en holdning til det, vi sælger. Vi ved, at godt grej er afgørende, når der skal bores 2.000 huller på en regnvåd mandag eftermiddag. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Sælger til Bygma Risskov

 

Vi udvider og søger en sælger til tøjafdelingen i vores butik i Bygma Risskov, hvor kunderne primært er professionelle.

 

Jobbet

Din opgave bliver at rådgive kunderne i vores tøjafdeling, og sørge for, at afdelingen hele tiden står inspirerende og salgsklar. Du tager imod vores kunder eller servicerer dem over telefonen, og samtidig indgår du i et tæt samarbejde med de øvrige kolleger i butikken. Du får en arbejdsdag, der veksler mellem personlig kundebetjening og opsøgende salgsarbejde. Du planlægger din indsats i samarbejde med butikschefen og du deltager aktivt i arbejdet med at sørge for, at vi altid har de rigtige varer på hylderne.

 

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?

Hvis du vil være arbejde i Bygma, forventer vi, at du:

  • brænder for salg og kundekontakt, og har lyst til at skabe resultater
  • er fagligt godt klædt på til at rådgive kunderne
  • ved, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
  • har salgserfaring indenfor branchen

 

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma A/S er en virksomhed med 65 forretninger og 1.800 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning på cirka 10 milliarder kroner i 2023 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.
 
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
 
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

 

Kan du se dig selv hos os?

Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 1. februar 2025. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse hurtigst muligt. I Bygma Risskov vil du få 38 kolleger og referere til butikschef Søren Parnset. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren på tlf. 2893 5473 eller på spa@bygma.dk.
 

 


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.