I Bygma ved vi, at en byggeplads kræver stram styring og leverancer til tiden. Vi forstår, at vores effektivitet er afgørende for projektet. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Pladsmedarbejder til Bygma Risskov

 

Vi søger en pladsmedarbejder til Bygma Risskov, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

 

Jobbet

Din primære opgave er aflæsning og pålæsning af lastbiler. Derudover tager du imod vores kunder, hjælper dem med at finde varerne og sikrer en god kundeoplevelse. Du registrerer ordrer elektronisk og sørger for, at vi altid har de rigtige varer på lager – på det rigtige sted.

 

Du får også ansvar for lagerstyring og pakning af ordrer. Sammen med dine kolleger arbejder I som et stærkt hold, der hjælper hinanden og sikrer, at lageret altid fremstår ryddeligt og overskueligt.

 

I Bygma investerer vi i moderne lageranlæg, hvor alt er sat i system, og udstyret er i orden. Det giver dig adgang til godt grej, et sundt arbejdsmiljø og mulighed for at udvikle dig ved at arbejde på tværs af forskellige funktioner på lageret.

 

Åbningstider i Bygma Risskov:
Mandag–torsdag: 8.00–16.00
Fredag: 7.30–15.00

 

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være pladsmedarbejder i Bygma, forventer vi, at du:

•    altid er klar til at servicere og hjælpe vores kunder
•    forstår kunderne og hurtigt kan finde de helt rigtige lægter
•    forstår, at et effektivt lager kræver orden og struktur
•    har truckcertifikat, kørekort og flair for IT

 

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
 
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

 

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 04.05.2026. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

 

Ansættelse hurtigst muligt. I Bygma Risskov vil du få 42 kolleger og referere til lagerforvalter Jesper Krogsgaard Pedersen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper Krogsgaard Pedersen på (+45) 2844 5111.

 

Om Bygma

Bygma A/S er en virksomhed med 71 forretninger og 1.900 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning over 10 milliarder kroner i 2024 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.