Pladsmedarbejder til Bygma Risskov
Vi søger en pladsmedarbejder til Bygma Risskov, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.
Arbejdstiden vil være placeret i tidsrummet mandag til torsdag kl. 10.00 - 18.00 og fredag kl. 7:30 - 15:00.
Jobbet
Din opgave bliver pakning af ordrer efter elektroniske pluklister. Samtidig får du opgaver inden for læsning og aflæsning af biler. Du og dine kolleger hjælper hinanden som et stærkt hold med at holde orden og sætte varer på plads, så vores lager altid fremstår ryddeligt og ordentligt – med de rigtige varer på det rigtige sted!
I Bygma investerer vi i at have moderne lageranlæg, hvor alt er sat i system, og hvor udstyret er i orden. Det betyder, at du får adgang til godt grej – og en hverdag med et sundt arbejdsmiljø. Desuden tilbyder vi, at du kan udvikle dig ved at skifte mellem forskellige funktioner på lageret.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være pladsmedarbejder i Bygma, forventer vi, at du:
• altid er klar til at hjælpe dine kolleger
• ved, at en byggeplads kræver leverancer til tiden
• forstår, at et effektivt lager kræver orden og struktur
• har truckcertifikat, kørekort og flair for IT
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma A/S er en virksomhed med 65 forretninger og 1.800 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning på cirka 10 milliarder kroner i 2023 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 14. januar 2025. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelse hurtigst muligt. I Bygma Risskov vil du få 39 kolleger og referere til lagerforvalter Jesper Krogsgaard Pedersen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper Krogsgaard Pedersen på (+45) 2844 5111.