Administrativ medarbejder til Shared Service Center i Risskov
Vi søger en administrativ medarbejder til Bygma Shared Service Center, der servicerer de danske Bygma-forretninger inden for økonomi og administration.
Jobbet
Din primære opgave vil være bogføring og kontrol af købsbilag, men du vil også have andre forefaldende administrative opgaver. Det er vigtigt, at du trives i en travl hverdag og kan bevare overblikket – også når det går stærkt! Du bliver en del af et velfungerende og dynamisk team med et uformelt og positivt arbejdsmiljø.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være administrativ medarbejder i Bygma, forventer vi, at du:
- forstår, at effektivitet kræver orden og struktur
- er serviceorienteret og klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma A/S er en virksomhed med 65 forretninger og 1.800 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning på cirka 10 milliarder kroner i 2023 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 15. januar 2025. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædelse efter aftale. I Shared Service Center vil du få 25 kolleger og referere til afdelingsleder Inge Vandbæk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Inge Vandbæk på (+45) 2826 0810.