Sælger til Bygma Rønnede
Bygma er Danmarks største danskejede leverandør til byggeriet, og vi søger nu en trælastsælger til Bygma Rønnede, hvor vores primære fokus er professionelle håndværkere.
Jobbet
Som trælastsælger er din opgave at vejlede og servicere kunderne i butikken og over telefonen. En kunde er aldrig en afbrydelse, men altid din vigtigste opgave. Du er i dialog med kunderne tidligt i processen og sikrer, at de får de rette produkter til deres projekter.
Udover at servicere dine egne kunder arbejder du tæt sammen med vores eksterne sælger og spiller en central rolle i at effektuere ordrer fra start til slut. Det betyder, at du indhenter tilbud, klargør ordrer til fakturering og sikrer, at alt er klar til levering, så kunderne kan komme videre uden forsinkelser.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være sælger i Bygma, forventer vi, at du:
- er fagligt godt klædt på til at vejlede kunderne
- ved, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
- forstår, at kundernes byggeprojekter kræver stram styring og leverancer til tiden
- er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
Derudover ser vi gerne, at du har en solid forståelse for det professionelle segment og en profil, der henvender sig hertil.
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 4. marts 2026. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædelse efter aftale. I Bygma Rønnede vil du få 16 kolleger og referere til salgschef Christian Nørregaard Korsled. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian Nørregaard Korsled på (+45) 2778 1225.
Om Bygma
Bygma A/S er en virksomhed med 71 forretninger og 1.900 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning over 10 milliarder kroner i 2024 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.