Fastansat/tidsbegrænset:  Tidsbegrænset
Timer:  37.0

Kontorelev til Profile A/S i Rødekro

Som kontoruddannet med speciale i administration løser du opgaver inden for det administrative område. Du lærer fx at tage dig af kundehenvendelser, markedsføring, økonomi og informationsopgaver.

 

Sæt fart på din karrierestart

I din uddannelse som kontorelev hos Profile A/S vil du få en alsidig uddannelse inden for kontorarbejde, hvor du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for forskellige administrative opgaver. Gennem din uddannelse vil du veksle mellem praktik og skoleperioder, hvor du vil få unik viden, der vil ruste dig til at prøve kræfter med mange forskellige typer af kontoropgaver. Under dit uddannelsesforløb vil du få tilknyttet en vejleder, som vil udarbejde en uddannelsesplan til dig, hvor i løbende kommer til at have opfølgningssamtaler – Vi står klar til at støtte dig gennem din personlige og professionelle udvikling.

 

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?

Hvis du vil være kontorelev i Profile A/S, forventer vi, at du:

  • Har afsluttet en HHX eller en STX, EUX, EUD og HF med efterfølgende 5 ugers EUS
  • Er struktureret og har øje for detaljer
  • Har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
  • Er serviceminded og en teamplayer

 

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét

Som ansat i Profile A/S får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud – hver dag. Vi tilbyder en spændende og udfordrende elevplads med mulighed for faglig og personlig udvikling, hvor du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

 

Kan du se dig selv hos os?

Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 25. juli 2024. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

 

Tiltrædelse 1. september 2024.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Tina Christensen på 8851 1108.

 

Om Profile A/S

Hos Profile A/S er vi specialiseret i levering af byggematerialer. Vi har fokus på høj kvalitet, hurtig levering, konkurrencedygtige priser og ansvarlige løsninger. Profile A/S blev etableret i 1999 og har siden starten markeret sig som en kompetent samarbejdspartner og leverandør til byggebranchen. Rådgivning og salg er placeret i Rødekro, og er ligeledes repræsenteret med egen afdeling i Sverige. Profile A/S er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, der beskæftiger godt 2.600 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. i 2023 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.