Pladsmedarbejder til Bygma Grønland
På grund af travlhed søger vi en pladsmedarbejder til vores Grønlandsafdeling i Bygma Støvring.
Jobbet
Din opgave bliver pakning af stykgods, container og flatracks. Samtidig får du opgaver inden for læsning og aflæsning af biler. Du og dine kolleger hjælper hinanden som et stærkt hold med at holde orden og sende varer afsted til tiden, så vores kunder altid får de rigtige varer til det rigtige sted!
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til pakning af gods til Grønland.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være pladsmedarbejder i Bygma, forventer vi, at du:
• altid er klar til at hjælpe dine kolleger
• har hænderne skruet rigtigt på
• kan bevare overblikket i travle perioder
• har truckcertifikat, kørekort og flair for IT
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma A/S, der er en landsdækkende kæde med 62 udsalgssteder, beskæftiger ca. 1.700 ansatte. Bygma A/S er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, der beskæftiger godt 2.600 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. i 2023 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 19. september. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelse hurtigst muligt. I Bygma Grønland vil du få 18 kolleger og referere til Paul Grønbech Rasch. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Paul Grønbech Rasch på (+45) 2020 1475.