Pladsmedarbejder til Bygma Grønland i Støvring
Vi søger en pladsmedarbejder til Bygma Grønland i Støvring, hvor kunderne er et mix af private og professionelle.
Jobbet
Din opgave bliver pakning af stykgods, containere og flatracks. Samtidig får du opgaver inden for læsning og aflæsning af biler. Du og dine kolleger hjælper hinanden som et stærkt hold med at holde orden og sende varer afsted til tiden, så vores kunder altid får de rigtige varer!
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til pakning af gods til Grønland.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være pladsmedarbejder i Bygma, forventer vi, at du:
• altid er klar til at hjælpe dine kolleger
• ved, at en byggeplads kræver leverancer til tiden
• forstår, at et effektivt lager kræver orden og struktur
• har truckcertifikat, kørekort og flair for IT
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma A/S er en virksomhed med 65 forretninger og 1.800 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning på cirka 10 milliarder kroner i 2023 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 26. februar 2025. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelse hurtigst muligt. I Bygma Grønland vil du få 5 kolleger og referere til Rasmus Dahl Nielsen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Dahl Nielsen på .