Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Souschef i Scandinova Odense

 

Vi søger en souschef til vores butik i Scandinova Odense, hvor vi leverer gulvløsninger af høj kaliber og kvalitet.

 

Jobbet
Som souschef i Scandinova vil du blive en aktiv del af salgsteamet og have personale- og ledelsesansvaret for medarbejderne i butikken. 

 

Dine primære opgaver vil være:

  • Salg, service og vejledning af kunder i Gulvcenteret
  • Udarbejdelse og opfølgning på tilbud og salgsordrer
  • Løbende optimering af salgs- og kampagneprocesser i samarbejde med kolleger
  • Stærkt samarbejde med ekstern sælger

 

Din profil

Vi søger en engageret person med kommerciel forståelse og evnen til at balancere kvalitet og økonomi. En person med et stort drive og viljen til at udvikle Region Syd.

 

Vi forventer, at du:

  • har erfaring fra branchen eller en anden relevant salgsbaggrund – gerne som epoxy, gulvsliber, gulvlægger eller fra butik
  • forstår et godt købmandskab
  • kan bevare overblikket i pressede situationer
  • besidder stor samarbejdsvilje og -evne
  • er ansvarlig, troværdig og bidrager til den gode stemning

 

Vi tilbyder dig 

  • Et spændende og afvekslende job med masser af udfordringer
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Et positivt og uformelt arbejdsklima med dygtige kollegaer
  • Attraktiv løn- og ansættelsesvilkår svarende til dine kvalifikationer.

 

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 14. oktober 2025. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse efter aftale. I Scandinova Odense vil du få 42 kolleger og referere til salgschef Poul Elton Raff. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Poul Elton Raff på (+45) 26461263.

 

Om Scandinova 

Scandinova A/S er en gulv- og keramikflisegrossist- virksomhed. Vi leverer alt, hvad den professionelle håndværker og forhandler har brug for af gulvbelægninger, overfladebehandlingsprodukter, værktøj, maskiner, sikkerhedsudstyr, arbejdstøj og meget mere. Vi har hovedkontor i Søborg og gulvcentre i Søborg, Brøndby, Odense, Århus og Aalborg. Vi er en velfungerende og dynamisk organisation, og vores største styrke er personalet, som er fagligt dygtige og yder professionel rådgivning i vores brede produktprogram. Vi er Danmarks mest komplette gulvgrossist og en del af Bygma Koncernen.