Pladsmedarbejder til Bygma Odense
Vi søger to pladsmedarbejdere, hvoraf den ene også skal fungere som chaufførafløser, til Bygma Odense, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.
Jobbet
Som pladsmedarbejder bliver din opgave at tage imod vores kunder. Du servicerer kunderne og hjælper dem med at finde varerne og læsse bilerne. Du noterer ordrerne elektronisk og sørger for, at vi altid har varer på lageret – de rigtige varer på det rigtige sted! Samtidig får du opgaver og ansvar inden for lagerstyring og pakning af ordrer. Du og dine kolleger hjælper hinanden som et stærkt hold med at holde orden, så vores lager altid fremstår ryddeligt og ordentligt.
Den ene stilling som pladsmedarbejder indebærer afløsning af vores chauffører. Som chaufførafløser bliver din opgave udkøring af materialer til byggepladser, professionelle kunder samt private adresser. Du håndterer varerne korrekt og leverer til aftalt tid og på rette sted, så vores kunder kan komme videre.
I Bygma investerer vi i at have moderne lageranlæg, hvor alt er sat i system, og hvor udstyret er i orden. Det betyder, at du får adgang til godt grej – og en hverdag med et sundt arbejdsmiljø. Desuden tilbyder vi, at du kan udvikle dig ved at skifte mellem forskellige funktioner på lageret.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være pladsmedarbejder i Bygma, forventer vi, at du:
• altid er klar til at servicere og hjælpe vores kunder
• forstår kunderne og hurtigt kan finde de helt rigtige lægter
• forstår, at et effektivt lager kræver orden og struktur
• har truckcertifikat, kørekort og flair for IT
Som chaufførafløser forventer vi, at du har kørekort til kategori C og evt. C/E, krancertifikat D, gyldigt EU-kvalifikationsbevis samt takografkort.
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 10. juni 2025. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelse hurtigst muligt. I Bygma Odense vil du få 46 kolleger og referere til logistikchefen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Direktør Peter Wismar Mogensen på (+45) 9386 1092
Om Bygma
Bygma A/S er en virksomhed med 64 forretninger og 1.800 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning på cirka 10 milliarder kroner i 2023 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.