Logistikchef til Bygma Odense
Jobbet
Du skal stå i spidsen for vores logistikafdeling, hvor du bliver ansvarlig for drift og optimering af vores lager og distribution. Du bliver et vigtigt knudepunkt på et moderne lager, hvor alt er sat i system. Du leder og fordeler arbejdet med pakning af ordrer og udkørsel af varer og byggematerialer. Sammen med de øvrige medarbejdere sikrer du, at vores kunder altid får varerne leveret til tiden, og at lager og plads altid fremstår ryddelig og ordentlig.
Som logistikchef står du på mål for, at du og dine medarbejdere leverer varen. Hver dag. Du er motiverende i din lederstil, og afstemmer forventninger, strukturerer og følger op, så du får det bedste ud af dit team. Du indgår i ledergruppen og får 18 medarbejdere i reference.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være logistikchef i Bygma, forventer vi, at du:
- forstår at et effektivt lager kræver orden og struktur
- kan håndtere et mandat til at træffe beslutninger
- motiverer dit team til at tage ansvar for egen udvikling
- er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma A/S er en virksomhed med 64 forretninger og 1.800 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning på cirka 10 milliarder kroner i 2023 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 2. april 2025. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Vi forventer, at du kan tiltræde senest 01/05/2025. I Bygma Odense vil du få 48 kolleger og referere til direktør Peter Wismar Mogensen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Wismar Mogensen på
(+45) 8832 3063.