I Bygma ved vi, at en byggeplads kræver stram styring og leverancer til tiden. Vi forstår, at vores effektivitet er afgørende for projektet. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Logistikchef til Bygma Støvring

 

Bygma er en af de førende leverandører af byggematerialer til Grønland. Vi søger nu en engageret og erfaren logistikchef til at lede vores pakkeri- og forsendelsesoperationer til Grønland fra vores logistikcenter i Bygma Støvring - med samme høje kvalitet og pålidelighed, som vi er kendt for.

 

Jobbet

Du skal stå i spidsen for vores logistikafdeling, hvor du bliver ansvarlig for den praktiske del af driften af vores lager og distribution. Din kerneopgave bliver at lede og fordele arbejdet med pakning af ordrer og afsendelse af varer og byggematerialer. Sammen med de øvrige medarbejdere sikrer du, at vores kunder altid får varerne leveret til tiden, og at lager og plads altid fremstår ryddeligt og ordentligt. Du sikrer overholdelse af kvalitetsstandarder og leveringsfrister og sørger for en gnidningsfri forsyningskæde i samarbejde med andre afdelinger.

 

Som logistikchef indgår du i ledergruppen og får op til 6 medarbejdere i reference. Du er motiverende i din ledelsesstil og afstemmer løbende forventninger med dine medarbejdere. Du strukturerer hverdagens praktiske gøremål og følger op på opgaverne, så du og dit team leverer et godt stykke arbejde – hver dag.

 

Den rette kandidat
Vi forventer vi, at du: 

  • Forstår at et effektivt lager kræver orden og struktur
  • Kan håndtere et mandat til at træffe beslutninger
  • Motiverer dit team til at tage ansvar for egen udvikling
  • Er klar til at løfte i flok og give en hånd med, som en del af et stærkt hold
  • Har erfaring inden for logistik og forsendelse, helst med kendskab til forsendelser til Grønland
  • Har erfaring med ledelse og team management har truckcertifikat, kørekort og flair for IT

 

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

 

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

 

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 4. juni. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse snarest muligt. I Bygma Støvring vil du få 6 kolleger og referere til direktør Paul Grønbech Rasch. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte på (+45) 2020 1475.

 

Om Bygma A/S

Bygma A/S er en virksomhed med 64 forretninger og ca. 1.700 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger mere end 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen A/S er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på 11,6 milliarder kroner i 2025 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.