Sælger til Bygma Kerteminde
Vi søger en sælger til vores trælast i Bygma Kerteminde, hvor kunderne er et mix af private samt professionelle håndværkere.
Jobbet
Din opgave bliver at vejlede kunderne og engagere dig i deres idéer – allerede på tegnebrættet. En kunde er aldrig en afbrydelse, men din vigtigste opgave. Du tager imod vores kunder eller servicerer dem over mail eller telefonen. Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med de øvrige sælgere i trælasten. Du indhenter tilbud, gør klar til fakturering og sikrer, at ordren er klar til levering så vores kunder kan komme videre.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være sælger i Bygma Kerteminde, forventer vi, at du:
- Har tilsvarende erfaring som trælastsælger fra trælast-/byggemarkedsbranchen.
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og opsøgende ift. nysalg og fastholdelse af eksisterende kunder.
- Er teamplayer og kender vigtigheden i samarbejde på tværs.
- Forstår vigtigheden af begrebet: Frihed under ansvar
Derudover, er det et kæmpe plus, hvis du kan sige JA til følgende:
- Erfaring i tilbudsberegning og kalkulering af licitationssager, herunder:
o Hjemmevant i opmåling og beregning fra konstruktionstegninger
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 12.03.2026. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædelse efter aftale. I Bygma Kerteminde vil du få 14 kolleger og referere til Daniel Augustini Rischel. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Daniel Augustini Rischel på (+45) 26775473.
Om Bygma
Bygma A/S er en virksomhed med 71 forretninger og 1.900 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning over 10 milliarder kroner i 2024 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.