I Bygma er vores sælgere mere end sælgere. De er også kompetente fagfolk med et solidt fokus på at rådgive om de helt rigtige lægter. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Ekstern sælger til Bygma Køge

 

Bygma er Danmarks største danskejede leverandør til byggeriet, og vi søger nu en ekstern trælast sælger til Bygma Køge, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

 

Jobbet

Som ekstern trælast sælger arbejder du målrettet med opsøgende salg og relationsopbygning. Du planlægger og gennemfører din salgsindsats over for både eksisterende og nye kunder og fungerer som en aktiv sparringspartner allerede fra projektets tidlige fase.


Du får ansvar for at vedligeholde og udbygge din egen kundeportefølje, hvor du skaber værdi gennem faglig vejledning, løsningsorienteret dialog og sikker projektopfølgning. Du arbejder tæt sammen med et stærkt internt salgsteam, som understøtter dit arbejde og sikrer høj kvalitet i kundesamarbejdet.

 

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
For at få succes i rollen forestiller vi os, at du:
•    er fagligt godt klædt på til at vejlede kunderne 
•    ved, at vi er fagfolk, der handler med fagfolk
•    forstår vigtigheden af stram projektstyring og leverancer til tiden
•    trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt
•    bidrager aktivt til samarbejdet og løfter i flok som en del af et stærkt hold


Hos Bygma bliver du en del af en solid, danskejet virksomhed med stærke værdier, korte beslutningsveje og fokus på langvarige relationer.

 

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Hos Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag og mulighed for at bringe din faglighed i spil – hver dag. Vi ved, at din viden og udvikling er afgørende for vores forretning, og derfor støtter vi, at du løbende kan udvikle dig og lægge nye lag på din karriere.

 

Du bliver en del af en stærk kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok og arbejder som ét samlet hold. Samtidig prioriterer vi balancen mellem arbejde og fritid, så der også er plads til at lade op og præstere bedst muligt.


Ud over et spændende job med udfordrende opgaver og dygtige kolleger tilbyder vi en attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.
 
 
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 04.02.2026. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.


Tiltrædelse efter aftale. I Bygma Køge vil du få 37 kolleger og referere til salgschef Jonas Østrup Rasmussen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte salgschef Jonas Østrup Rasmussen på (+45) 2778 0460 eller direktør Jan Lange på (+45) 2322 9042.

 
Om Bygma
Bygma A/S er en virksomhed med 71 forretninger og 1.900 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning på cirka 10,7 milliarder kroner i 2024 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.