I Bygma ved vi, at en byggeplads kræver stram styring og leverancer til tiden. Vi forstår, at vores effektivitet er afgørende for projektet. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Portvagt til Bygma København

 

Vi søger en portvagt til Bygma København, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

 

Jobbet

Din opgave bliver at tage imod kunder ved porten og sikre en venlig og professionel adgang til pladsen. Du sørger for at lukke kunder ind og ud, kontrollerer kundekøb ved udkørsel og håndterer returvarer. Derudover bidrager du til oprydning i nærområderne omkring porten og hjælper med forskellige ad hoc-opgaver i løbet af dagen. En vigtig del af jobbet er at sikre orden, overblik og sikkerhed på pladsen.

 

I Bygma investerer vi i moderne lageranlæg, hvor alt er sat i system, og hvor udstyret er i orden. Det giver dig adgang til godt grej, et sundt arbejdsmiljø og mulighed for at udvikle dig i forskellige funktioner på lageret.

 

Du bliver en del af et stærkt hold, hvor I hjælper hinanden og sikrer, at lageret altid fremstår ryddeligt og overskueligt.

 

Du bliver en del af dagholdet, og din arbejdstid vil derfor ligge i tidsrummet kl. 08.00–16.00.

 

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?

Hvis du vil være portvagt i Bygma, forventer vi, at du:

  • er en imødekommende og serviceminded kollega
  • tager ansvar for dine opgaver og bidrager til et godt samarbejde
  • har fokus på orden, struktur og sikkerhed
  • er opmærksom og grundig i kontrol af kundekøb
  • har basale IT-kundskaber og kan håndtere registreringer elektronisk
  • har truckkort – det er en fordel, men ikke et krav

 

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
 
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

 

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 14. april 2026. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

 

Ansættelse hurtigst muligt. I Bygma København vil du få 75 kolleger og referere til lagerchef Rasmus Askløf. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Askløf på raas@bygma.dk eller 27785828.

 

Om Bygma

Bygma A/S er en virksomhed med 71 forretninger og 1.900 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning over 10 milliarder kroner i 2024 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.