Kørselsplanlægger til Bygma København
Vi søger en kørselsplanlægger til vores trælast i Bygma København, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.
Jobbet
Du skal stå for planlægning, koordinering og optimering af distributionen i kørselsafdelingen. Du sikrer sammen med de øvrige medarbejdere, at vores kunder altid får varerne leveret til tiden. Udover den daglige kørselsplanlægning vil dit arbejde byde på kontakt til og servicering af vores kunder samt kvalitetskontrol af de pakkede varer. Endvidere får du opgaver inden for ordrehåndtering i M3, varedisponering og periodisk lageroptælling. Du bliver et vigtigt knudepunkt på et moderne lager, hvor alt er sat i system.
Det er en fordel, hvis du har stort kørekort samt truck- og krankort, og hvis du har lyst til at træde til som chaufførafløser i ferieperioder.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være kørselsplanlægger i Bygma, forventer vi, at du:
• forstår, at et effektivt lager kræver orden og struktur.
• leverer professionel kvalitet til tiden.
• er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold.
• har flair for IT, Excel og logistiksystemer.
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 22. november. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædelse efter aftale. I Bygma København vil du få 78 kolleger og referere til kørselsleder Claus Kloster. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Claus Kloster på clkl@bygma.dk.
Om Bygma A/S
Bygma A/S er en virksomhed med 64 forretninger og ca. 1.700 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger mere end 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen A/S er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på 11,6 milliarder kroner i 2025 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.