Ekstern sælger til Bygma Jelling
Vi søger en ekstern sælger til vores trælast i Bygma Jelling, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.
Jobbet
Din opgave er opsøgende salgsarbejde, hvor du både vil være ude hos kunderne og arbejde fra kontoret. Du planlægger din salgsindsats over for både nuværende og potentielle kunder på B2B-markedet. Du rådgiver kunderne og engagerer dig i deres idéer – allerede på tegnebrættet. Samtidig får du ansvar for at vedligeholde og udbygge egen kundeportefølje. Du vil have en dynamisk arbejdsdag, hvor du veksler mellem kundemøder og kontorarbejde, og du indgår i et tæt samarbejde med et stærkt team af sælgere, der fungerer som backup for salgsarbejdet.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være ekstern sælger i Bygma, forventer vi, at du:
• er fagligt godt klædt på til at rådgive kunderne
• ved, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
• forstår, at kundernes byggeprojekter kræver stram styring og leverancer til tiden
• er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma A/S, der er en landsdækkende kæde med 62 udsalgssteder, beskæftiger ca. 1.700 ansatte. Bygma A/S er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, der beskæftiger godt 2.600 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. i 2023 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 9. oktober 2024. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædese efter aftale. I Bygma Jelling vil du få 25 kolleger og referere til salgschef Jesper Gordon. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper Gordon på (+45) 2679 8441.