Butikschef til Bygma Helsingør
Vi søger en butikschef til vores proff-butik i Bygma Helsingør, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.
Jobbet
Du skal stå i spidsen for vores proff-butik. Som butikschef står du på mål for, at du og dine medarbejdere leverer varen. Hver dag. Dit arbejde veksler mellem ledelse og personlig kundebetjening. Du er budgetansvarlig og planlægger salgs- og markedføringsaktiviteter både over for nuværende og potentielle kunder på B2B markedet.
Samtidig har du opgaver inden for indkøb og lagerstyring og skal sikre, at vi altid har det rigtige varespejl i butikken. Du er motiverende i din lederstil og afstemmer forventninger, strukturerer og følger op, så du får det bedste ud af dit salgsteam.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være butikschef i Bygma, forventer vi, at du:
• kan håndtere et mandat til at træffe beslutninger
• forstår, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
• motiverer dit team til at tage ansvar for egen udvikling
• har branchekendskab og ledelseserfaring
• er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 20. august 2025. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædelse efter aftale. I Bygma Helsingør vil du få 12 kolleger og referere til direktør Michael Birch. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Birch på mbi@bygma.dk.
Om Bygma
Bygma A/S er en virksomhed med 64 forretninger og 1.800 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning på cirka 10 milliarder kroner i 2023 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.