I Bygma ved vi, at gode ledere skaber resultater. Derfor investerer vi i at få de bedste. Vores lederprogram er for dem, der vil gå forrest og vise vejen. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Direktør til Bygma Haslev

 

Er du en strategisk og resultatorienteret leder med en stor interesse for at udvikle og lede en forretning? Bygma søger en engageret og handlekraftig direktør til vores forretning i Haslev.

 

Jobbet

Som direktør i Bygma Haslev vil du få ansvaret for den overordnede ledelse af forretningen. Du vil lede og motivere et team af 50 medarbejdere, herunder 4 ledere, som refererer direkte til dig. Du vil udvikle og implementere strategier, der styrker vores position på markedet målrettet mod B2B og B2C salg, og sikre en høj kundetilfredshed. Med direkte reference til regionsdirektøren vil du spille en central rolle i ledergruppen for regionen og bidrage aktivt til at realisere Bygmas overordnede mål.

 

Dine Primære ansvarsområder omfatter:

  • Ledelse af forretningen og medarbejderne: Gennem synlig og engageret ledelse vil du skabe et stærkt team, som arbejder mod fælles mål, samt sikre løbende udvikling og trivsel blandt medarbejderne.
  • Strategisk forretningsudvikling: Identificere nye forretningsmuligheder og udvikle eksisterende kundeforhold. Fokusere på at udvide Bygmas markedsandele og sikre, at vores forretning i Haslev altid leverer en høj standard og enestående service.
  • Resultatskabelse og optimering: Ansvar for budgetter og mål. Analyserer og benytte nøgletal og KPI’er som værktøjer til at styre og optimere salgs- og driftsindsatserne. Træffe beslutninger, der skaber vækst og sikrer en sund økonomi.
  • Bæredygtighed og innovation: Integrere bæredygtighed og innovation i driften og motivere medarbejderne til at tænke i innovative baner for at fremme både miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

 

Hvem er du?

Vi søger en erfaren leder, der kan dokumentere stærke resultater inden for både ledelse og forretningsudvikling. Du har erfaring med at lede salgs- og driftsafdelinger i en kundeorienteret organisation. Kendskab til byggematerialer er en klar fordel.Du arbejder struktureret og målrettet og har evnen til at motivere og kompetenceudvikle vores dygtige og dedikerede medarbejdere. Du har gode kommunikationsevner som hjælper dig i dit lederskab og evnen til at lede gennem engagement, tillid og synlighed.

 

Vi tilbyder dig

Som direktør i Bygma Haslev får du en unik mulighed for at sætte dit præg på en veldrevet forretning. Du bliver en del af en solid og veletableret virksomhed, hvor samarbejde og kvalitet er i højsædet. Du får en spændende og udfordrende stilling med stort ansvar, indflydelse og et stærkt team af dygtige kollegaer. Du får handlefrihed og eget bundlinjeansvar, samt en lønpakke der vil blive påvirket af dine gode resultater.

 

Kan du sel dig selv hos os?

Hvis du ser ovenstående som en spændende mulighed, så kontakt regionsdirektør Thomas Sjøstein på telefon 2637 7890 eller mail thss@bygma.dk for mere information og uddybning af jobbets muligheder. 
Søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 31. oktober 2024. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
 

Om Bygma
Bygma A/S, der er en landsdækkende kæde med 62 udsalgssteder, beskæftiger ca. 1.700 ansatte. Bygma A/S er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, der beskæftiger godt 2.600 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. i 2023 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

 


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.