I Bygma er vores sælgere mere end sælgere. De er også kompetente fagfolk med et solidt fokus på at rådgive om de helt rigtige lægter. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Sælger til Bygma Galten

 

Vi søger en sælger til vores trælast i Bygma Galten, hvor kunderne er et mix af private og professionelle håndværkere.

 

Jobbet
Din opgave er opsøgende salgsarbejde. Du planlægger din salgsindsats over for både nuværende og potentielle kunder. Du vejleder kunderne og engagerer dig i deres idéer – allerede på tegnebrættet. Du driver din egen kundeportefølje og udvikler kunderelationer. Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med det øvrige salgsteam. I jobbet er der en stor grad af selvstændighed, kundekontakt og ansvar for salg og rådgivning. Rollen er primært baseret i vores interne salgsafdeling, men med et klart ansvar for egne kunder og projekter. 

 

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være sælger i Bygma, forventer vi, at du:

  • er fagligt godt klædt på til at vejlede kunderne
  • ikke er bange for at opsøge nye kunder og tage kontakt til potentielle kunder uden forudgående relation 
  • ved, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
  • forstår, at kundernes byggeprojekter kræver stram styring og leverancer til tiden
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

 

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

 

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

 

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 5. juli. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

 

Tiltrædelse efter aftale. I Bygma Galten vil du få 17 kolleger og referere til direktør Martin Lundgaard Clausen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Martin Lundgaard Clausen på macl@bygma.dk. 

 

Om Bygma A/S

Bygma A/S er en virksomhed med 64 forretninger og ca. 1.700 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger mere end 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen A/S er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på 11,6 milliarder kroner i 2025 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.