I Bygma er vores sælgere mere end sælgere. De er også kompetente fagfolk med et solidt fokus på at rådgive om de helt rigtige lægter. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Sælger til Bygma Galten

 

Vi søger en engageret sælger, som har ambitioner om en fremtid som salgschef, og dermed tilgå Bygmas lederuddannelse, til vores forretning i Galten. Her vil du blive en vigtig del af vores salgsindsats til professionelle håndværkere og entreprenører og private. Med dig på holdet kan vi fortsat være den foretrukne leverandør, når der skal leveres byggematerialer til tiden og med den rette rådgivning.

 

Jobbet
I rollen som sælger i Bygma Galten, vil du stå for opsøgende salgsarbejde og servicering af vores kunder. Du planlægger din salgsindsats over for både nuværende og potentielle kunder på B2B-markedet og engagerer dig i deres projekter allerede fra de første skitser. Dine kunder spænder bredt fra entreprenører til håndværkere og byggefirmaer. Med base i et stærkt team får du backup fra dine kollegaer, som hjælper med at sikre, at vores kunder altid får den bedste service.

 

Dine primære ansvarsområder omfatter:
•    Opsøgende salgsarbejde og opbygning af langvarige kunderelationer.
•    Vedligeholdelse og udbygning af kundeportefølje.
•    Rådgivning af private og professionelle kunder inden for alt til byggeriet
•    Tæt samarbejde med kollegaer for at sikre leverancer til tiden og høj kundetilfredshed.

 

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
For at få succes i stillingen forventer vi, at du har erfaring med opsøgende salg fra en trælast og en solid forståelse for vores kunders behov og udfordringer. Du trives i en branche med hård konkurrence og befinder dig godt såvel foran skærmen som på vejen, hvor du opsøger nye kunder og plejer relationerne til de eksisterende.

 

Derudover forestiller vi os, at du:
•    Har gode kommunikations- og forhandlingsevner og formår at skabe værdi for dine kunder.
•    Kender til de udfordringer, som byggeprojekter kan støde på, og er i stand til at tilbyde løsninger.
•    Er en holdspiller, der samtidig kan arbejde selvstændigt og planlægge din egen hverdag.
•    Har en holdning til de produkter, du sælger, og kan stå inde for kvaliteten.

 

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.


Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

 

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 6. november 2025. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse efter aftale. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Martin Lundgaard Clausen på (+45) 26469084.
 

Om Bygma 
Bygma A/S er en virksomhed med 71 forretninger og 1.900 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning over 10 milliarder kroner i 2024 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.