Sælger til Bygma Esbjerg Nord
Vi søger en sælger til vores proff-butik i Bygma Esbjerg Nord, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.
Jobbet
Dine primære opgaver bliver at vejlede og servicere vores kunder, særligt inden for arbejdstøj, fodtøj og personlige værnemidler (PPE). Opgaverne er dog ikke begrænset hertil, da vi forventer, at du har et solidt kendskab til vores øvrige sortiment.
Hos os er kunden aldrig en afbrydelse, men altid din vigtigste opgave.Du tager imod kunder i butikken og yder professionel rådgivning både personligt og over telefonen. I tæt samarbejde med butikschefen planlægger og gennemfører du salgsindsatser rettet mod både eksisterende og potentielle kunder på B2B-markedet.
Derudover deltager du aktivt i arbejdet med at sikre en salgsklar butik og inspirerende udstillinger. Du får desuden en central rolle i håndteringen og udviklingen af vores digitale platforme.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være sælger i Bygma, forventer vi, at du:
• er fagligt godt klædt på til at rådgive kunderne
• har en viden om godt grej – og en holdning til de produkter, du sælger
• ved, at kunderne har brug for kvalitet til tiden
• er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
Hos Bygma bliver du en del af en solid, danskejet virksomhed med stærke værdier, korte beslutningsveje og fokus på langvarige relationer.
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er den 05.02.2026. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædelse efter aftale. I Bygma Esbjerg Nord vil du få 36 kolleger og referere til butikchef Kenneth Beck. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kenneth Beck på (+45) 2773 9209.
Om Bygma
Bygma A/S er en virksomhed med 71 forretninger og 1.900 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning over 10 milliarder kroner i 2024 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.