I Bygma står vi kun til regnskab for os selv. Vi er en familieejet virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Når vi investerer, gør vi det langsigtet. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Fastansat/tidsbegrænset:  Fastansat
Timer:  37.0

Bæredygtighedskonsulent til Bygma Øst

 

Vil du være med til at gøre en forskel for det ansvarlige byggeri i Danmark, og blive en del af et voksende og professionelt bæredygtighedsteam? Er du drevet af den bæredygtige dagsorden, og trives du med tætte kunderelationer – så er Bygma det rette sted for dig. 


I Bygma Gruppen er bæredygtig vækst et strategisk fokusområde, og vi ønsker at gøre bæredygtighed så konkret som muligt for at skabe størst værdi for vores kunder og deres kunder. 


Klima- og bæredygtighedsdirektør Elnaz Ehsani: ”Vores kunder skal kende lovgivningen, og de skal være i stand til at levere byggerier der overholder de nye klimakrav, og det hjælper Bygma med.”

 

Jobbet
Som bæredygtighedskonsulent i Bygma bliver du en af nøglepersonerne i arbejdet med at implementere og realisere Bygmas bæredygtighedsmål. Din primære opgave bliver at integrere bæredygtighed som en naturlig del af det daglige arbejde hos vores kollegaer. Du vil få et stort netværk, idet du kommer rundt i alle filialerne øst for Storebælt. 


Dine opgaver vil være med fokus på følgende: 

  • Samarbejde med salgskollegaer om bæredygtighed i salgsprojekter.
  • Holde kundemøder med afsæt i bæredygtigt byggeri og den efterfølgende opfølgning.
  • Afholde interne uddannelsesforløb for vores bæredygtighedsambassadører på tværs af hele organisationen.
  • Arrangere og agere vært ved lokale bæredygtighedsarrangementer mv.


Du vil referere direkte til vores to regionsdirektører på Sjælland Morten Kvist (Nordøst) og Thomas Sjøstein (Sydøst), som du også løbende vil koordinere de forskellige indsatser med. Fagligt vil du referere til klima- og bæredygtighedsdirektør Elnaz Ehsani.

 
Du bliver en del af et bæredygtighedsteam i udvikling med tre bæredygtighedskonsulenter i de andre regioner, samt to bæredygtighedsprojektledere, og vores klima- og bæredygtighedsdirektør på hovedkontoret i Søborg. Vi lægger vægt på at skabe et team med højt humør, en uformel tone og plads til daglig sparring. Du vil få ansvar for regionerne øst for Storebælt. 

 

Din baggrund er vigtig for os, og ikke din uddannelse
Du må meget gerne have en teknisk baggrund med indsigt i byggeriet. Optimalt set er du uddannet BSc., MSc., bygningskonstruktør eller lignende, og har minimum 2-3 års relevant erhvervserfaring fra byggebranchen. Du skal have et stort overblik og sans for detaljen, når det kræves. Vi ser gerne, at du har et godt kendskab til bæredygtighedscertificeringer som DGNB og Svanemærket. Ligeledes er det et stort plus, hvis du allerede er uddannet DGNB-konsulent. Har du ikke DGNB-uddannelsen, vil vi sørge for, at du får den. 

 

Derudover er dine kvalifikationer:

  • God forståelse for værdikæden i byggebranchen.
  • Udadvendt og positiv tilgang og evne til at se muligheder.
  • At du kommunikerer dine budskaber klart og tydeligt både i skrift og tale.
  • God til at skabe tætte relationer på tværs af organisationen.
  • Stort drive og er selvkørende med fokus på opgaven.

 

Vi tilbyder
En central rolle i et mindre team, hvor du får masser af ansvar og indflydelse. Hos Bygma Gruppen bliver du en del af en stærk kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok. 

 

Vi tilbyder en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer, og vi værdsætter også, at der er plads til fritid, så du kan lade op og blive den bedste version af dig selv.
 
Kan du se dig selv hos os?
Send dit CV og en motiveret ansøgning senest den 17. februar 2025 via vores rekrutteringssystem – vi ser frem til at høre fra dig! Vi screener løbende og inviterer til samtale, så snart vi møder de rette kandidater.

 

Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
 
Om Bygma
Bygma A/S er en virksomhed med 65 forretninger og 1.800 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger over 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggebranchen med fokus på salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til både professionelle håndværkere og private kunder. Med en omsætning på cirka 10 milliarder kroner i 2023 er Bygma Gruppen blandt de største aktører i branchen.

 

 


VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.

I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.

Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.

Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.