Souschef til Scandinova A/S i Aalborg
Hos Scandinova er vi et dedikeret team på 45 medarbejdere, som leverer gulvløsninger af høj kaliber og kvalitet. Vi er Danmarks mest komplette gulvgrossist og en del af Bygma Koncernen. Vores fokus er at yde et højt serviceniveau til vores kunder herunder hurtige og optimale løsninger. Vi har hovedkontor i Søborg og gulvcentre i Søborg, Brøndby, Odense, Århus og Aalborg. Vi er en velfungerende og dynamisk organisation og vores største styrke er personalet, som er fagligt dygtige og yder professionel rådgivning i vores brede produktprogram.
Gennem vores gulvcentre fokuserer vi på lak og slib samt belægning, ligesom vi har specialiseret os i fliser gennem Flise Design. Vi har adskillige agenturer, som forhandles og distribueres eksklusivt på det danske marked.
Jobbet
Du refererer til butikschefen og bliver en aktiv del af salgsteamet i Aalborg i vores flotte og store butik, hvor du skal medvirke til salg, service og vejledning af vores kunder i Gulvcenteret. Du bliver medansvarlig for udarbejdelse af og opfølgning på tilbud og salgsordre. I samspil med det øvrige personale skal du løbende optimere salgs‐ og kampagneprocesser. Derudover vil der være et naturligt personale- og ledelsesansvar i butikken i Ålborg, hvor der på nuværende tidspunkt er 1 ekstra butiksansat.
Åbningstider
Mandag ‐ torsdag: kl. 07.00 ‐ 16.00
Fredag: kl. 07.00 ‐ 14.00
Din Profil
Det er vigtigt, at du har kommerciel forståelse og kan balancere kvalitet og økonomi. Du har erfaring fra branchen eller anden relevant salgsbaggrund - gerne som gulvsliber, gulvlægger eller fra butik.
- Du har et stort drive og vil være med til at udvikle Nordjylland
- Du besidder stor samarbejdsvilje og ‐evne
- Du er i stand til at arbejde selvstændigt
- Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i pressede situationer
- Du er ansvarlig og troværdig
- Du er stabil, engageret og vedholdende
- Du er initiativrig med et højt energiniveau
- Du har et positivt menneskesyn og et godt humør
- Erfaring med salg er en selvfølge, hvor kendskab til branchen er en fordel - men ikke et krav
- Du forstår et godt købmandskab
Vi tilbyder
Et spændende og afvekslende job med masser af udfordringer samt mulighed for faglig og personlig udvikling. Et positivt og uformelt arbejdsklima med dygtige kollegaer. Løn‐ og ansættelsesvilkår efter nærmere aftale.
Ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning med CV på nedenstående link. Fristen er 15. januar 2025. Vi ønsker jobbet besat snarest muligt og indkalder løbende til samtaler. Vi forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned før ansøgningsfristens udløb.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte butikschef Michael Leander Krogslund på telefonnr. 20788606.