Tilbudsberegner til Bygma A/S Region Syd
Har du dét, som skal til for at være en god tilbudsberegner inden for byggebranchen? Så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega, der hjælper vores kunder i Region Syd. Kunderne udgør primært professionelle håndværkere.
Din arbejdsplads vil være i en af vores forretninger i Region Syd og aftales nærmere ved ansættelse.
Jobbet
Vores kunder i regionen har store og små byggeprojekter, som vi skal hjælpe dem bedst muligt med at komme i mål med. Derfor bliver dine opgaver, at:
- beregne licitationer, større byggesager og projekter
- gennemgå udbudsmateriale og indhente tilbud hos vores leverandører og samarbejdspartnere
- hjælpe vores kunder med at vælge bæredygtige materialer i projekterne
- færdiggøre tilbud og følge op i samarbejde med vores sælgere
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være tilbudsberegner i Bygma, forventer vi, at du:
- er positiv og kundeminded
- har erfaring fra byggebranchen og er fagligt godt klædt på til at vejlede kunderne
- ved, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
- forstår, at kundernes byggeprojekter kræver stram styring og leverancer til tiden
- er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
Din uddannelse er ikke vigtig for os. Til gengæld forventer vi, at du har erfaring med tilbudsberegning.
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket på denne side. Fristen er 31. oktober 2026, men vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædelse efter aftale. Du vil referere til regionsdirektør Ejnar C. Andersen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ejnar C. Andersen på (+45) 2844 0274
Om Bygma A/S
Bygma A/S er en virksomhed med 64 forretninger og ca. 1.700 medarbejdere spredt over hele landet. Selskabet er et datterselskab i Bygma Gruppen A/S, som samlet beskæftiger mere end 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Bygma Gruppen A/S er den største danskejede leverandør til byggeriet, med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og byggematerialer til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på 11,6 milliarder kroner i 2025 hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.